Rasmus Lyberth – Inuunerup oqarfigaanga / Livet skal leves på ny

kr. 149,00

Rasmus Lyberth klar med nyt og anderledes album Flere jazz- og rocktoner, og sange om klima og kærlighed præger den nye udgivelse. 

Han har noget på hjerte. Noget at fortælle, men stilen er ny, mere rockede og mere jazzede. Teksterne er som små digte, der kryber helt ind under huden. Det er små hverdagshistorier om kys, troskab og glæden ved livet.  Rasmus Lyberth er tilbage med en ny cd – Inuunerup oqarfigaanga / Livet skal leves på ny.


”Da jeg begyndte med at lave den nye CD, havde jeg slet ikke forestillet mig, at den skulle blive min bedste gennem tiden. Jeg viste bare, at jeg havde noget musik, som var meget alsidigt og tekstmæssigt havde et mere direkte budskab til publikum end jeg før har haft. På en måde mere personligt,”
siger Rasmus Lyberth.

 

På det nye album hører vi også for første gang Lyberth med et politisk budskab – om end det er pakket smukt og poetisk ind i drømmebilleder og velspillede violiner. ”Jeg har skrevet en klimasang. Det eneste sted, vi kan leve, er på jorden. Selvfølgelig kan vi altid drømme om, at vi kan rejse et andet sted hen i universet, hvis vi ikke kan være her længere. Men når jorden prøver at fortælle os, at den er lige så levende som os, så synes jeg, at vi skal prøve og høre, hvad den vil sige, så alle nye generationer i fremtiden kan leve ligesom os; i den smukkeste verden.” 

En af de musikere som har arbejdet sammen med Rasmus Lyberth på den nye udgivelse, er Kristoffer Jul Reenberg. Han siger:  ”Denne her cd er meget anderledes end andre af Lyberths plader. Den er meget skarpere. Men det er også en legeplade, hvor vi har eksperimenteret under indspilningen. Det har været sjovt – og det tror jeg også man kan høre. Vi har jo også to musikere med fra Afrika – og de sætter naturligvis også deres aftryk på musikken.
På den nye cd kan man også opleve Lyberth – på dansk. To sange på pladen ”Dit varme kys” og ”Livet skal leves på ny” er indspillet på dansk. Det er i øvrigt første gang Rasmus Lyberth
kaster sig over det danske sprog på en udgivelse.

Cd’ens cover er også skabt af Rasmus Lyberth. De varme, røde farver understreger den nærhed og kærlighed som altid har været hans kendetegn – og som tusindvis af mennesker kender fra bl.a. hans populære julekoncerter.

Tracks 

  1. Pavani
  2. Haliluja
  3. Asanninnivit kunia
  4. Anoraannguummi supimmatit
  5. Navarana
  6. Qatanngutinnguakkami farvel
  7. Inuunerup oqarfigaanga
  8. Nattoralik
  9. Uanga hai hai
  10. Takussagit nunarsuaq
  11. Takorloorpara
  12. Nuunu