Rasmus Dissing, Henrik Gunde, Jens Jefsen & Morten Lund – Bennys sange i live

kr. 149,00

En hyldest til det legendariske samarbejde mellem forfatter/komponist Benny Andersen og troubadour Povl Dissing

Rasmus Dissing, Henrik Gunde, Jens Jefsen og Morten Lund udgør kvartetten, der hylder det legendariske samarbejde mellem forfatter/komponist Benny Andersen og troubadour Povl Dissing – et samarbejde, der nok må betegnes som værende noget nær grundstof i dansk musik og lyrik. Med debutudgivelsen Svantes Viser i 1973 skabte de to en tidløs klassiker, som i dag har kultstatus.

Kvartetten spiller det kendte og elskede repertoire og lytteren vil opleve evergreens som Svantes Lykkelige Dag, Barndommens Land, Aftentur med Rosalina, Hymne til natten, Tidsel Tango og flere “Benny-klassikere” fra det enorme bagkatalog i nye friske fortolkninger, men naturligvis med respekt for den originale stil og lyd.

I front – Rasmus Dissing…ja, efternavnet taler for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger, men står nu frem med sin helt egen personlige stil og stemme, og tilfører ny magi til Bennys geniale tekster. Ved klaveret – Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket fra utallige sammenhænge. Gunde tilføjer netop den humor og finurlighed som passer så fortrinligt til melodierne. Og sidst, men ikke mindst den “originale rytmegruppe” Jens Jefsen & Morten Lund. De to optrådte med Dissing/Andersen i årtier, og har sammen udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som en slags meddigtende rytmegruppe.

Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye farver og nuancer i det elskede repertoire. Lytteren er garanteret den allerbedste og mest originale koncertoplevelse i Dissing/Andersen-universet. En herlig oplevelse med levende musikalsk samspil – masser af smil, eftertænksomhed og dejligt befriende latter, præcis som Benny & Povl elskede det…

Projektet er støttet af Koda Kultur #kodakultur

Tracks:

  1. Månen over Yangtzekiang
  2. Udsigt i Kikkert
  3. Tidsel Tango
  4. Hilsen til Forårssolen
  5. Den Spanske Sol
  6. Lille Sang til Nina
  7. Længsel efter Sverige
  8. Svantes Lykkelige Dag
  9. Hymne til Skørheden
  10. Svantes Forårssang
  11. Barndommens Land
  12. Skvalderkål Blues
  13. Hymne til Natten
  14. Svantes Svanesang
  15. Go’ Nu Nat

Titel

Go to Top