Peter Abrahamsen er klar med nyt album der har fået titlen Hvem Rider Gennem Midnatsregn. Albummet består af tekster skrevet af digteren Nis Petersen (1898-1943), hvor Peter Abrahamsen på fineste vis har sat musik til. ’Rødtop’ er singleforløberen til albummet der udkommer d. 26/4.
Peter Abrahamsen har i det seneste årti gendigtet og nytolket en perlerække af klassikere med bl.a. gendigtning af svenske Dan Andersson, nytolkning af Jeppe Aakjær, Kaj Munk i et andet lys, Emil Aarestrup i nutidige klæder, og nu altså Nis Petersen.
På det nye album, der udkommer søndag 5. maj 2019, indledes med titeldigtet allerede i første skæring, derefter præsenteres ”Rødtop”, ”Forlad os vor skyld”, ”Bissekræmmeren”, ”Vær rolig, mit hjerte (Nytår 1942)”, efterfulgt af ”Skumring” og ”Nattevandring” , ”Kit”, samt ”Fossen” og til slut ”Trætte mænd ”, der på albummet bliver sunget af Sidse Holte.
Peter Abrahamsen får på fineste vis indkapslet kærligheden i det Nis Petersens digte, hvor han selv synger og formidler teksterne. Har man før stiftet bekendtskab med Abrahamsens fortolkninger, vil man i den grad ikke blive skuffet.
Tracks
- Hvem Rider Gennem Midnatsregn
- Rødtop
- Bissekræmmeren
- Forlad Os Vor skyld
- Vær Rolig Mit Hjerte
- Kit (In Memoriam)
- Trætte Mænd
- Skumring
- Nattevandring
- Fossen (Jeg Kender En Vej)