JulePopSalmer er et frisk pust af julestemning hvor tradition og fornyelse møder hinanden i et nutidigt pop-jazz-gospel tonesprog, der både rører og begejstrer julehjerterne. De gamle højtidelige tekster bliver igen let sangbare, så poesien kommer op på beatet og kan genople-ves af nye generationer.
I kirken i adventstiden og hen over juledagene synger vi de samme salmer igen og igen. Vi kender julesalmerne ud og ind – og alligevel synes flere af dem at være tunge og outdatede. Selv om melodierne er smukke og højstemte, er de rytmisk komplicerede eller ligger på så høje toner, at de er svære at nå rundt om juletræet – og endeligt bliver det til tider knudre-de og gammeldags sprog betonet anderledes end man i dag mere mundret vil udtale det.
Den fynske sanger, korleder og komponist Janne Wind har i projektet PopSalmer med 60 nye melodier til både Ingemanns og Grundtvigs salmetekster forsøgt at føre guldalderens ro-mantiske sprog sammen med nutidens toner og give et bud på fællessang anno 2018. Forla-get Wilhelm Hansen har udgivet melodierne i nodebøger og korarrangementer, og med den-ne udgivelse er de 12 julemelodier live-indspillet med nordisk pop-jazz lyd af pianist Lars Bruno, bassist Rune Reffstrup, percussionist Anders Hvidberg Hansen og komponisten Janne Wind, der også er uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium, på vokal.
På CD’en medvirker gæstesolister og korsangere, blandt andet fra det Rytmiske kor Pop’n Soul og gospelkoret SoulSingers. CD’ens numre er også udgivet i ’JulePopSalmer’ Korbogen i fleksible flerstemmige korarrangementer.