”Det er sandsynligvis det mest ÆGTE album jeg endnu har lavet – med det mest ”mystisk” sammensatte hold af store danske musikere man vel kan forestille sig… men det virker sgu!” CARSTEN BO griner skævt og tænder en Kings. Vi sidder uden for Focus studierne i spirende forår, og forsangeren for MÆND I BLÅT fortæller om måneders intenst studiearbejde og om sin første solo plade i årevis: ”FLERE KAMERAER”.
Et enkelt og upoleret maratonværk med hele 16 titler, som både rummer helt dugfriske numre og modige nye versioner af nogle af Carsten Bos store hits som ”Jeg vil ha’ dig”, ”Shangri La” og ”Mig og mine piger”. Pludseligt dukker klassikkere som ”I aften”, ”Sommerromance” og ”Troubadouren” op i nye, rå, unplugged indspilninger. Sange, som Carsten Bo gjorde til hits med ANNE GRETE, da han skrev dem til hende i firserne og halvfemserne. For at det ikke skal være løgn, afslutter manden med den raspende og selverklærede ”skraldemandsstemme” sit nye album med, nærmest at hviske sig – hæst og appellerende – igennem Nordahl Griegs ”Kringsat af fjender” akkompagneret af PRAGS SYMFONIORKESTER… så hårene rejser sig!
”Det er et RÅT album, forstået på dén måde, at skiven banker musikken og lyrikken ud i pappet, befriet for unødvendigt gøgl. Ligefrem improviseret. Michal Friis rammer, nærmest tilfældigt, en bas solo i ”De kloge dyr”, Gert Smedegaard jammer på ”Kærlighedstunnellen” og Kjeld Lauritsen spiller reelt mere jazz-orgel end rock’n’roll på ”Vi ses når solen skinner”. Steffen Qwist distorter ”elektriske Neil Young guitarer” på titelnummeret ”Flere kameraer” og Asger Steenholdt står bomstille – og svinger – på grundtonen i ”Café Blomsten”. De eneste der ”følger reglerne” er symfonikerne fra Prag. Alt er håndspillet. Det er spontant. Dét er fedt! Sangene virker, og vi har beholdt BÅDE indfald OG udfald! Det er levende tunes og – synes vi selv – levende tunes med indhold, indtryk og udtryk. Masser af billeder. 16 snapshots… FLERE KAMERAER”
