Derfor kan vort øje glædes

kr. 149,00

“Derfor kan vort øje glædes” er en cd med 12 helt nye fortolkninger af Carl Nielsens sange og udgives i 150-året for komponistens fødsel. Povl Chr. Balslev har nøje udvalgt et hold af fem fynske musikere til at give deres fortolkning af Carl Nielsen– musikere, der om nogen kan fremtrylle nye sider og dybde i de skønne melodier.

Hver musiker har valgt et par sange, som de kunne se sig selv fortolke sammen med Balslev, og det er der kommet mange spændende og anderledes arrangementer ud af. For eksempel finder man nye versioner af klassiske melodier som den hjerteskærende ”Tit er jeg glad”, arbejderkvadet ”Hvem sidder der bag skærmen” og en vibrerende, blues-agtig fortolkning af vores alle sammens ”Solen er så rød mor”, som lader os genopdage melodierne som med nye ører.

CD’en indeholder følgende sange:
1. Derfor kan vort øje glædes
2. Min Jesus lad mit hjerte få
3. Sænk kun dit hoved du blomst
4. Underlige aftenlufte
5. Hvem der sidder der bag skærmen
6. Jeg lægger mig så trygt til ro
7. Tit er jeg glad
8. Den danske sang
9. Solen er så rød mor
10. Jeg ved en lærkerede
11. Den milde dag er lys og lang
12. Tunge mørke nattesky’r
13. Derfor kan vort øje glædes