Haldanskerne er klar med deres hidtil mest ambitiøse album, hvor trioen med respekt og forståelse for sangskatten for-nyer udtrykket på de danske klassikere.
Titlen på Halfdanskernes 5. album er et citat fra Tove Ditlevsens og Anne Linnets ”Barndommens gade”, som er en af de 10 sange, som trioen fortolker på albummet. Og Lars Grand, Rasmus Vennevold og Mads Westfall har erfaret, at der er en stor længsel efter nye fortolkninger af de gamle klassikere rundt om-kring i landet.
”Siden vi i 2015 fejrede 100-året for Halfdan Rasmussens fødsel har vi spillet flere hundrede koncerter i det ganske danske land, stort set hver gang med fulde huse og stående ovationer”, fortæller Lars. ”Og det i en tid, hvor folkemusikken stort set ingen bevågenhed har fra de landsdækkende medier”. Rasmus tilføjer: ”Der er ingen tvivl om, at der stadig er et kæmpe engageret publikum, der elsker de gamle san-ge, og som gerne rejser sig fra sofaen, når der kommer dygtige visefortolkere forbi deres lokalområde”.
Mads har et bud på, hvorfor netop Halfdanskerne evner at samle et stort publikum: ”Det handler om at kombinere respekt for og viden om sangskatten med fornyelse af udtrykket. Vi bruger lang tid på at finde de rigtige sange at fortolke, og på at skabe vores helt egne versioner, som både kan fungere i koncertsi-tuationen og på indspilninger. Og så fremfører vi sangene med energi, humor og et sceneshow, som man aldrig har set magen til inden for genren.”
”Alt hvad du længes mod” er klart trioens hidtil mest ambitiøse album, og flere dogmer er blevet brudt for at nå det ultimative resultat. Den ansete trommeslager Jeppe Gram deltager på 6 af numrene, og det har åbnet op for at skabe større og mere radiovenlige produktioner end på trioens tidligere albums, hvor der alene blev fokuseret på harmonika, kontrabas og guitar. Desuden har Halfdanskerne for første gang selv sat musik til to af sangene. Digte af Halfdan Rasmussen og Piet Hein har fået helt nye melodier, som fortolkes med den sædvanlige musikalitet og nærvær.
Den nye CD sigter mod at gøre trioen lige så populær som pladekunstnere, som de er ude på scenerne. De to single-forløbere med tilhørende musikvideoer ”Noget om gartneri” og ”Jens Vejmand” får allerede stigende opmærksomhed på internettet sammen med trioen tidligere albums, særligt ”De største sange” fra 2017. Hvis du er en af dem, som gerne tropper op på landets scener for at opleve moderne visefor-tolkning i topklasse, og som også godt kan lide at høre sangene hjemme hos dig selv, er der ingen tvivl om, at Halfdanskernes nye album har alt hvad du længes mod.
Tracks
- Påske
- Jens Vejmand
- Verdenssult, Sommerduft og De små ting
- Barndommens land
- Barndommens gade
- Årstiderne
- Noget om gartneri
- Svantes allergiske vise
- Duerne flyver
- Vandkunstens lille cafe