Arnsbjerg, Lotte

I et tilfældigt møde med teksterne fra Det Gamle Testamentes "Salmernes Bog" opdagede skuespilleren Lotte Arnsbjerg og hendes mand musikeren Johnny Stage, at der i de gamle salmer lå et levende materiale, der havde en slående lighed med de eksistentielle problematikker, vi kender fra vores eget liv og verden.

Mødet førte til, at de to kunstnere udvalgte 12 af de 150 salmer, som Salmernes Bog består af.

Parret bearbejdede de næsten 6000 år gamle ord til nutidige tekster, der kan synges som moderne sange, og komponerede musik til dem i en stil, der ligger et sted mellem melodisk klassisk og fabulerende ballade.

De tolv tekster er valgt ud fra kriteriet om, at man i dem kan genkende følelser som længsel, undren, afmagt, taknemlighed, vrede, og det er der kommet en række livfulde sange ud af, selv om udgangspunktet var en oplevelse med døden:

Salmernes Bog:
Salmernes bog er en del af Det Gamle Testamente og består af 150 salmer, der er skrevet over en periode på ca. 1000 år. Cirka 3 århundreder før Kristi fødsel blev de samlet til den udgave, vi kender i dag. Mere end halvdelen af samlerne tilskrives Kong David, hvorfor samlingen også kaldes Davids Salmer. Blandt de øvrige forfattere er Salomo, Asaf og Moses.
EXLCD 30093

{{amount}}