Pedersen, Sigfred

Mandag den 10.marts 2003 ville digteren og viseforfatteren Sigfred Pedersen være blevet 100 år. Det markeres af en lang række af landets bedste visesangere, der i disse dage lægger sidste hånd på en hyldestCD til den folkekære forfatter. Han har bidraget ødselt til den danske sangskat med klassikere som Skærslipperens forårssang, Jeg plukker fløjlsgræs, Tørresnoren, Katinka Katinka og Nu går våren gennem Nyhavn. Cd?en udkommer netop i våren, som Sigfred Pedersen holdt særligt meget af at besynge ? nemlig den 3. marts.
Blandt de medvirkende er Povl Dissing , der sammen med sine sønner Rasmus og Jonas Dissing og vennen Las Nissen giver Skærslipperens forårssang i en Tom Waits inspireret version, Eva Madsen med Ravhjertet, Erik Grip med Katinka, Katinka, en sang, som musikforlaget Wilhelm Hansen i sin tid afslog at udgive, fordi de ikke mente, den overhovedet ville blive sunget. Flemming Krøll synger Nyhavnsnætter, Peter Vesth synger Det pusler alle vegne, mens Dræsinebanden synger Med Amor som blind passager, en sang, der oprindelig blev skrevet som jubilæumsvise til et jysk busselskab. Theis Jensen, i hvis barndomshjem Sigfred Pedersen kom, fordi han kendte Theis Jensens far, lægger stemme til titelsangen Nu går våren gennem Nyhavn også kaldet Søren Bramfris Lærkesang, og Peter Abrahamsen synger Anne Mari, Søren Krogh deltager med Kurt Arthur, Janne Lærkedahl synger en folkelig udgave af To hvide liljer og en knækket søjle, der egentlig hedder En ny og sørgelig vise, mens Bente Kure og Leif Ernstsen synger og spiller Tørresnoren.
At også de unge generationer kan holde af Sigfred Pedersens lune, bekræfter trioen "Urolige hjerter" med deres Lørdagspigerne-inspirerede version af Jeg plukker fløjlsgræs og Ridderspore. Trioen består af de unge sangerinder Franka Abrahamsen, Sidse Holte og Line Felding.
Labradorvisen fremføres af Fin Alfred, Morten Alfred Høirup og Harald Haugaard, og det kan tilføjes, at Harald Haugård er født i samme landsby Harndrup på Nordfyn, som Sigfred Pedersen.
Blandt de medvirkende musikere er øvrigt Torben Kjær, Leonardo Pedersen, Ole Skipper Moesgaard, Perry Stenbäck, Peter Brander, Martin Jønsson.
Sigfred Pedersen er det nærmest, vi kommer i Danmark på Sveriges Evert Taube. Allerede som ganske ung begyndte han at digte, men tog alligevel først en cand. polit. embedseksamen og arbejdede i nogle år i et forsikringsselskab, før han bevidst sagde fra den mere traditionsbundne karriere og valgte bohemelivet i Minefeltet i tredivernes København. Her kom han i forbindelse med en lang række af datidens unge kunstnere som Hans Scherfig, Kjeld Abell, Soya og Tom Kristensen. Sigfred Pedersen var særligt tiltrukket af Nyhavn, som med sine farverige skikkelser og sørgmuntre skæbner blev omdrejningspunktet for en meget stor del af hans digte og viser, som regel altid med en lille pudsig pointe i de sidste sætninger. Københavnerlivet blev senere skiftet ud med mere landlige omgivelser i Nordsjælland, men han forblev i hjertet fynbo. Sigfred Pedersen døde alt for tidligt i 1967 af leukæmi.
EXLCD 30094

{{amount}}