Højholt, Per

tilbage til TURBO

I 1968 satte radioproduceren Peter Kristiansen lyd til forfatteren Per Højholts mesterlige systemdigt "Turbo" fra samme år. Resultat blev lp'en "Turbo", en såkaldt space-fiction, der skabte et særpræget lydunivers omkring Højholts ekvilibristiske tekst. I mange år var råbåndene til Turbo forsvundet, og pladen var uopdrivelig hos antikvarerne. Over årene har den opnået kultstatus blandt folk, der er interesserede i avantgardelitteratur og ditto musik som et - i hvert fald indenfor Danmarks grænser - unikt forsøg på at fusionere lyd og lyrik.

I 2001 har en række musikere, dj's og producere ladet sig inspirere af Turbo-pladen, og det er blevet til dobbelt-cd'en "tilbage til TURBO".

CD1 indeholder blandt andet Steffen Brandt og Halfdan E, Tue Track (Malk de Koijn), Bjørn Christiansen (Bjørn Svin) og forfatteren Morten Søndergaards fortolkninger af Turbo.

CD2 er en genudgivelse af Turbo-lp'en fra '68, med tekst af Højholt, spacefiction (produktion og tilrettelæggelse) af Peter Kristiansen og med Clemens Johansen på teknikken.

Idé og iscenesættelse: Jesper Ravn

{{amount}}