Rasmussen, Valdemar

Valdemar Rasmussen har forlængst skabt sig en helt original plads i det danske musikliv. Hans tone er opstået i flere forskellige krydsfelter. Et af dem ligger imellem den amerikanske jazz fra New Orleans til sen swing­ og den
evangelisk-lutherske kirkemusik. Et par af de andre er sønderjyske.
Hans rene, sprøde, sommetider fortroligt lyriske, sommetider højtidsstemte trompetlyd klinger af det store, åbne landskab, udspændt mellem himmel og vand, i det vestlige Sønderjylland, hvor han bor. Og ikke mindst af det møde mellem dansk og tysk, som er foregået der i mange århundreder ­og har skabt noget helt tredie.
Dennegang har hans trio (Uffe Steen på guitar og Jens Jefsen på bas) suppleret sig med en strygekvartet. Det giver et større klangregister, men grundtonen er stadig umiskendelig. Uffe Steen sammensmelter i sine strygerarrangementer renæssancemusik og jazz.
Og valget af salmemelodier understreger det tredie, som er det sønderjyske ­og resultatet af den danske kulturs møde med og reaktion på den tyske kultur.
Her høres böhmisk og schlesisk folkemusik­ og tysk renæssancemusik til Paul Gerhardts »Befal du dine veje«. Men frem for alt er det Brorsons stemning, der gennemsyrer denne CD. Hans salmer fra »Troens rare Clenodie« (1739) og »Svanesang« (1766) gav dansk mæle til den inderlige, pietistiske kristentro, der kom til Sønderjylland sydfra, længe inden den bredte sig til resten af kongeriget.
Mathias Claudius, der med »Sig månen langsomt hæver« skrev den måske danskeste af alle aftensalmer, skrev på tysk (den blev senere oversat af Carsten Hauch), fordi han var født i Holsten og levede det meste af sit liv i Hamburg og Wandsbeck. Men ind imellem boede han hos sin onkel, der var
præst ved den tyske Frederikskirke i København.
Ved den kirke var P.C. Krossing organist, da han skrev melodien til P. Foersoms »Nu lukker sig mit øje«. Foersom blev født og voksede op i Østerlinnet ved Ribe, indtil han kom til Det kongelige Teater som skuespiller og Shakespeare-oversætter.
Musikken til Claudius er af J.A.P. Schulz, der var fra Lüneburg og boede i Berlin, indtil han i 1747 blev kaldt til København som dirigent for Det kongelige kapel.
Det mest overbevisende og lykkelige eksempel på dansk adoption af tysk musikkultur er dog C.E.F. Weyse, der blev født i Altona, men flyttede til København som 15-årig. Her blev han organist, først ved den reformerte kirke, siden ved Vor Frue og slotskirken. Som komponist skabte han en dansk romancestil, der kom til at præge den danske musik i flere generationer (en af hans mest trofaste elever, A.P. Berggreen skrev melodien til Brorsons »Her vil ties...«).
Weyses mest kendte og elskede melodier var nok dem, han skrev til B.S. Ingemanns Morgen- og Aftensange (her »Bliv hos os, når dagen hælder« og »Lysets engel«). Sjællænderne Ingemann og Grundtvig og fynboen Carl Nielsen er repræsentanterne for den »rene« danskhed i den sønderjyske suite, Valdemar Rasmussen denne gang præsenterer os for.
Med sin trio og strygekvartet beviser han hinsides al tvivl, at det frugtbare møde mellem dansk og tysk, der i lange tider blev overskygget af fjendskab og krig, har haft afgørende betydning for den levende, danske kultur, musik og tro.
Men først og sidst fører han den brorsonske, pietistiske inderlighed ind i det nye årtusinde.
Ebbe Kløvedal Reich

{{amount}}