Toftlund, Jan

Jan Toftlund (Født 2. december 1949 i København. Død 5. juli 1990 i Refsvindinge.)


Jeg tror, det var sommeren 1979, det var i hvert fald Skagen festival, og jeg var sejlet dertil i en fiskekutter sammen med Lasse & Mathilde. Hvad der skete nøjagtigt på hvilket årstal i slutningen af halvfjerdserne fortaber sig i eksotiske tåger, men altså, vi ankom, og på kajen mødte jeg Jan Toftlund, der himmelhenrykt øjnede muligheden for at få en villig legekammerat med til at fordrive lediggangen i sommerlandet, efter hans professionelle pligter var overstået.


Jan havde fået et sengeleje hos Fisker Thomas, det lokale folkemusikkoryfæ. Pladsen havde han fået efter en skotsk banjospiller, så sengetøjet var næsten nyt. Jan tilbød mig fluks at overtage sengen. Han ville hellere sove i parken. Fisker Thomas var udstyret med en svigersøn, der var depotbestyrer for Ceres. Han overlod generøst Jan og mig nøglen til depotet i baghaven. Vi fremdrog pligtskyldigst en kasse Ceres Top med det forsæt at dele den i sommervarmen. Halvveks igennem kassen blev Jan enig om at det smagte ad helvede til, hvorefter vi købte en kasse Hof hos købmanden. Da depotbestyren kom tilbage og Jan fik forklaret ham årsagen til mangelen på entusiasme overfor hans produkt, blev vi smidt på porten. Fremover sov jeg også i parken, var det hans egen medfølende, indignerede protest. Jan var tabernes forkæmper. Det viser hans første plade, Bagsidesange, fra 1973 tydeligt.



17 år gammel fik Jan for første gang trykt et af sine digte i B.T. i forbindelse med en konkurrence, avisen havde udskrevet. Digtet hed Mit Drømmeland.



Efter skolen, da Jan i 1966 kom i lære som shippingelev hos DFDS, fortsatte han med at skrive digte - også i arbejdstiden. Det kostede ham muligheden for avancement.



I 1969 tog Jan en et-årig uddannelse som sygehjælper. Uddannelsen foregik dels på Brøndbylund i Hvidovre, der er et psykiatrisk plejehospital, og dels på Kommunehospitalets kræftafdeling. Tiden som sygehjælper gav senere Jan inspiration til flere tekster (Klimakterium og Tabu), men han havde svært ved at mønstre den nødvendige disciplin, og efter læretiden blev han fyret.


Sammen med Erik Grip debuterede Jan som sanger i Vise Vers Huset i Tivoli i 1972.


Da "Bagsidesange" udkom, arbejdede Jan på tredje år som omsorgsmedarbejder på Kofoeds Skole. De fire år han var ansat på skolen gjorde et uudsletteligt indtryk på ham - både som menneske og kunstner. Jan kom til at indse, at Danmark måske alligevel ikke var det drømmeland, han skrev om som ung. På Kofoeds Skole gentog mønstret fra hans tid som sygehjælper sig, og han blev fyret med udgangen af maj 1974.



Efter afskedigelsen kunne Jan hellige sig sin musikkarriere, men han manglede stadig selvdesciplin. Han kom for sent til koncerter og privatlivet begyndte også at krakelere. Efter tre års ægteskab blev Jan separeret fra sin daværende kone, Anette. Jan flyttede fra deres hus i Hvidovre og boede i de kommende fire år på skiftende adresser på Vesterbro og Nørrebro. Jan Skrev stadig sange og fik udgivet sin tredje og fjerde plade, og på scenen var han aktiv med koncerter og revyer sammen med Dårskabens Hus. Men det hektiske liv på scenen - og ikke mindst værtshusene - blev til sidst for meget for Jan selv. Så da han sammen med violinisten Martin Andersen havde spillet på Ryslinge Kro, besluttede han sig for at forlade storbyen til fordel for den fynske idyl.



Med base på en nedlagt minkfarm i Ryslinge turnerede Jan og Martin det næste halvandet år over hele landet, inden København trak igen. På Fyn havde Jan mødt Bente, og da fristelserne i storbyen igen blev for store, rejste de sammen tilbage til Ryslinge, hvor Bente kom fra. I 1983 flyttede de først i kollektiv, inden de slog sig ned på Ryslinge Kro hos deres gode ven, kromand og festivalarrangør, Peter Færgemann. Snart efter flyttede de til det der skulle blive Jans sidste adresse, det gamle røde træhus i æbleskoven udenfor Refsvindinge.



Fra 1979 til 1983 udgav Jan ingen plader, men spillede ofte sammen med Paul Banks og Musikorkestret, der også talte Jørgen Lang og Jans gamle ven, Martin Andersen. I 1983 indspillede Jan sin sjette plade sammen med Musikorkestret. Frem til 1987, hvor Jan indspillede sin syvende og sidste plade, er der stille om hans person. Han skrev tekster til andre, men havde svært ved at finde et pladeselskab, der ville udgive en plade med ham selv. Desuden havde han svært ved at finde inspirationen frem igen.


Som tyveårig havde Jan fået at vide af lægerne, at han ikke skulle regne med at blive ældre end 30 år, og i så fald kunne han højest se frem til et liv i kørestol - med mindre han spiste sundt, motionerede og lagde bajerne og smøgerne på hylden. Jan gjorde det modsatte - og endte med at betale for det, om end han fik 10 år mere end lovet.
På Midtfyns Festivalen, hvor Jan havde spillet siden Færgemann startede den i 1976, var Jan fast gæst - både på scenen og i baren. Den 15. Midtfyns Festival i 1990 skulle blive Jans sidste. Fire dage efter festivalen kunne hans hjerte ikke holde til mere.


Torben Eschen.




Pressemeddelelse juni 2000



Jan Toftlund "Velkommen" 3-CD sæt


I 50 året for Jan Toftlunds fødsel og i tiåret for hans død udkommer nu for første gang på CD tre af hans første og allerbedste plader, Bagsidesange (1972), Velkommen (1975) og Vejen til byen (1977).
De genudgives i en tid, hvor hans tekster er mere end aktuelle, og hvor cabareten "Friheden tur/retur" med Jan Toftlunds sange turnerer landet rundt for fulde huse.
De tre plader kommer fra hans righoldige produktion, og sangene hører til blandt de bedste i hans omfattende repertoire. Han gav de lavest rangerende samfundsgrupper stemme, og det skræmmende ved teksterne er, at de for en stor dels vedkommende stadig er aktuelle, selv her 25 år efter deres første udgivelse.

De tre album stammer fra den tidlige, meget centrale periode, og på pladerne medvirker dem, der var med til at markere Jan Toftlund som en af Danmarks skarpeste sangskrivere, så som Ole Fick, Lasse og Mathilde, Erik Grip, Holger Laumann, Anne Linnet, Jens Elbøl, Frank Lauridsen, Carsten Smedegaard.

Fra debutpladen Bagsidesange kan fremhæves "Jeg er en bums" og "Gamle Margrethe".

Fra Velkommen kan nævnes "Hilsen fra Sverige", som senere Lasse og Mathilde gjorde landskendt, og), "Redaktørvisen" og "Anmeldervisen", og visen "Kræft", som delvis bygger på erfaringer, som Jan Toftlund gjorde sig, da han arbejdede som sygehjælper på en kræftafdeling.

Fra Vejen til byen kan fremhæves "1. maj sangen", som blev skrevet på opfordring af Socialdemokratiet, (som dog valgte ikke at tage den i brug....)
De oprindelige LP-pladers omslag er printet ind på de tre CD'ere, og det hele er pakket i en boks designet af grafikeren John Ovesen. Pladerne er produceret af Peter Abrahamsen, som også medvirker på en del af numrene.



Boksalbummet indeholder et meget personligt afsnit om Jan Toftlund skrevet af Torben Eschen, som i 1999 skrev cabareten "Friheden Tur retur". Fra den citeres: "Som tyveårig havde Jan fået at vide af lægerne, at han ikke skulle regne med at blive ældre end 30 år, og i så fald kunne han højest se frem til et liv i kørestol - med mindre han spiste sundt, motionerede og lagde bajerne og smøgerne på hylden. Jan gjorde det modsatte - og endte med at betale for det, om end han fik 10 år mere end lovet. På Midtfyns Festivalen, hvor Jan havde spillet siden Peter Færgemann startede den i 1976, var Jan fast gæst - både på scenen og i baren. Den 15. Midtfyns Festival i 1990 skulle blive Jans sidste. Fire dage efter festivalen kunne hans hjerte ikke holde til mere". Cabareten kan blandt andet ses på Midtfyns Festivalen i weekenden 5.-9. juli og på Nordisk Folk- og Visefestival i Vordingborg 26. juli.



-P.S. Ved en beklagelig korrekturfejl står der at det er Erik Grip som har lavet musikken til Hilsen fra Sverige -det er det ikke - det er Lasse Helner

{{amount}}