Zier Romme - Stories

Zier Romme - Stories

149,00 DKK

Vejl. udsalgspris 149,00 DKK

Model/Varenr.: 1014318

Zier Romme er klar med sit debut-album. Når dette album udkommer, er det nogenlunde samtidigt med at han bliver far for første gang - dobbelt up. På albummet akkompagneres han af de talentfulde musikere, Pelle von Bülow, Rune Fog-Nielsen og Rodney Green.


Zier Romme repræsenterer den friske og mest dedikerede kærlige genopfindelse af musikken fra tresserne/halvfjerdserne, da jazz endog meget gerne måtte swinge i trioer, kvartetter og derover. Der skyller en glad bølge blandt unge musikere for den periode, og de er seriøse i deres ’genopdagelser’. Og nu har Zier Romme taget nogle trin op og ud af Oscar Petersons himmelstige.


Om inspirationen fra Oscar Peterson udtaler Romme: ”Jeg voksede op med ham, og nu hører jeg ham igen. Jeg forgudede ham som 13-årig nede på Falster, hvor jeg spillede helt alene og var helt opslugt af den musik. Det er sjovt at høre de skiver igen… de er fantastiske… men nu lytter jeg jo også til andre pianister og andre instrumenter. Men dengang var der kun Oscar i mit verdensbillede”


Konstellationen af unge og talentfulde musikere, havde både indflydelse på processen og indspilningen af albummet ’Stories’. Selv udtaler Zier Romme: ”Vi gjorde en prøveindspilning for et halvt års tid siden, og den var vi ikke tilfredse med, men så sendte Rodney os forslag til disse numre, som vi egentlig ikke kendte særligt godt, eller slet ikke kendte: Duke Pearson, Hancock, Chick Corea og Thad Jones, og det satte altså ild i noget. Pelle og jeg gik i dybden med dem og jeg fik arrangeret, og ja, så skete det … Rodney Green var en slags producer og havde en stor rolle på hele sessionen, og jeg tror at de fleste var one-take den dag i Mik Neumans studie. Bassisten Rune Fog-Nielsen er min bedste ven, vi ses tit, spiller Playstation og musik sammen. Han er min bassist! Og han swinger. Pelle fører jo selv så fint, og jeg skal kun støtte ham, egentlig som når man spiller bag et horn. Han spiller melodierne, jeg lægger harmonierne og det er lige så meget hans plade som min. Jeg vil gerne have Pelle med til alt.”


Flere af numrene har rødder hos både danske og udenlandske mastodonter, som for eksempel Robert Norman, men også Herbie Hancock, Thad Jones og Irving Berlin. Albummet udkommer d. 12 april i Danmark og d. 17 maj i resten af verden.