Bluessanger

Bluessanger

149,00 DKK

Per Fjord
Model/Varenr.: HKP0314

Per Fjord: Sangskriver, sanger, forfatter og billedkunstner. Han debuterede i 1983 med lp-en ”Stumper af et stykke” hos Exlibris. Siden har han udgivet 6 soloalbums og fællesprojektet ”Tre rustne stemmer med Per Warming og Pelle Voigt. Per Fjord’s sangskrivning har fået mange positive ord med på vejen i tidens løb, men folk udenfor sangskrivermiljøet vil nok mest kende hans sange fra andres indspilninger.

Udover musikken har Per Fjord skrevet bøger og fortællinger til undervisningsbrug. Han har udgivet noveller og digtsamlinger, senest digtsamlingen BLUESSANGER, der er illustreret med træsnit fra hans skæve og ekspressive billedverden. Tekster til den nye CD er optrykt i digtsamlingen side om side med mere traditionelle, lyriske tekster. I et efterord til digtsamlingen skriver Per Fjord:

”Blues er en følelse… Når jeg tillader mig at bruge ordet blues, så er det følelsen, jeg sigter efter. Den enkle, rå almenmenneskelige følelse og den gode historie… Bluesmusikken handler i det store hele om kærlighed, og om al den sorg, pine, længsel, glæde og liderlighed der findes i verden forklædt som kærlighed… Jeg mærker i de bedste bluessange en fællesmenneskelig enkelhed, hvor tilværelsen ikke behøver akademisering for at blive fortolket og være ægte og betydningsfuld… Også enfoldige hjerter har ret til at røres ved af skabelsens livgivende varme… Sådan opfatter jeg bluesmusikken, når den lige på, blidt eller hårdt taler til både hjertefølelsen og hjerterytmen…”
(Fra digtsamlingen BLUESSANGER. Forlaget Attika 2014)

Per Fjords kunstneriske arbejde breder sig som nævnt over flere områder: musik, billeder og ord. Nogle vil sikkert hævde, at det kan man ikke! Herfra skal kun lyde: Lyt til musikken og teksterne, læs bøgerne og se på billederne. Gå til en koncert. Livet er for kort til nid og nag.

Trackliste:
1. Postbudmorderblues
2. Før solen går ned
3. Balladen om et ridset minde
4. Athen busterminal blues
5. Morgenmuggen brandert
6. Flygtig som en røg
7. Blues på en tørresnor
8. Opbrugt ventetid
9. Afløbsblues
10. Man kunne være blevet noget andet