Live

Live

149,00 DKK

Vejl. udsalgspris 149,00 DKK

Denne udgivelse sker i anledning af Carsten Dahls 50 års fødselsdag i oktober måned i år, og den hyperproduktive pianist udgiver samtidig en helt ny liveoptagelse: Det er musik fra en sublim koncert på Tobaksgaarden i Assens d. 18.september 2016. Her kan man opleve de fire legekammerater: Carsten Dahl (piano), Jesper Zeuthen (alto sax), Nils ”Bosse” Davidsen (bas) og Stefan Pasborg (trommer), der boltrer sig i grænseløse eksperimenter.

Model/Varenr.: 1014311

Den enestående kvartet Carsten Dahl Experience blev dannet i 2008 ved en koncert i Copenhagen Jazzhouse, hvor der var høje ambitioner om musikalsk interaktion. Som Dahl udtaler: ”Det skulle være et orkester, hvor det var muligt at flyve. Vi skulle kunne spille både abstrakt og kompositorisk tæt, og bevæge os i alle rum på én gang”.

 

Optagelserne indeholder dugfriske numre, der her får fri udfoldelse i et åbent og kreativt flow. Koncerten emmer af magi i kraft af de helt enestående toner, de fire lokker ud af instrumenterne og fortryller publikum med, og er nu heldigvis blevet foreviget på CD.

 

Liveudgivelsen er også en del af det bokssæt, som Storyville udsender af samtlige fem udgivelser med Carsten Dahl Experience. Glæd dig til at komme op at flyve med fire stærkt intuitive musikere, der kommunikerer med stor intensitet og telepatisk nerve.

 

Trackliste:

1: Nora & Beyond 

2: Dem Tanzen Für

3: Nariman's Mood

4: Jeg Kalder

5: The End Of A Culture