Gjerris , Helene

Helene Gjerris er en af Danmarks mest spændende solister. Hendes repertoire spænder fra barokmusik over det store klassiske repertoire til en helt unik position inden for ny kompositionsmusik og musikdramatik. Dette store engagement har vundet hende international anerkendelse og mange hæderspriser, blandt andet Musikanmelderringens kunstnerpris 2000, Aksel Schiøtz-prisen 2003, Dansk Tonekunstner Forenings Hæderspris 2005 og senest Tagea Brandts rejselegat i 2006. Hvad færre har haft lejlighed til at opleve, er Helenes bløde punkt for operette- og tysk underholdningsmusik. Her kan hun groft spille på sit pragtfulde ydre, og hendes skønne dybe toner kommer til deres fulde ret.


{{amount}}