Nyhed
Enrico Prieranunzi - New Visions

Enrico Prieranunzi - New Visions

149,00 DKK

Vejl. udsalgspris 149,00 DKK

Model/Varenr.: 1018483

Historien bag denne optagelse begyndte i sommeren 2018, da Enrico Pieranunzi for første spillede gang med Ulysses Owens, Jr. To fantastiske koncerter under Københavns Jazzfestival, der skulle blive starten på et spændende nyt musikalsk samarbejde.  
 
Enrico har været en populær gæst i København i over 30 år, hvor han har spillet med danske musikere som Mads Vinding, Alex Riel og Jesper Lundgaard. I de senere år har han samarbejdet tæt i en duokontext med den fænomenale bassist Thomas Fonnesbæk, og de to har sammen nået nye højder kreativitetsmæssigt. 
 
Pieranunzi er en ekstraordinær pianist, hvad enten han spiller solo, duo eller trio. Melodisk, harmonisk og ikke mindst rytmisk er han helt ekseptionel. Han har noget, man simpelthen ikke hører hos andre musikere. En del af forklaringen skyldes sandsynligvis en unik kombination af påvirkninger fra sine dybe rødder i klassisk og italiensk musik til hans samarbejde med den ikoniske filmkomponist Ennio Morricone og jazzgiganter som Chet Baker og Art Farmer. Resten - og vigtigst af alt - skyldes Enrico selv.   
 
Alligevel er Enrico Pieranunzi helt sin egen mand. Han ved hvad han leder efter, og alene af den grund må man være forsigtig med at foreslå med hvem han skal spille. Så da han i vinteren 2017 blev spurgt, om han gerne ville spille i en trio med Fonnesbæk og den amerikanske trommeslager Ulysses Owens, Jr., og i første omgang sagde "nej tak", kom det ikke som en overraskelse. Ulysses tilhører en ny generation af trommeslagere, der spiller på et niveau af energi og teknisk færdighed, der sjældent findes uden for USA, og som ikke altid er forenelig med europæiske musikalske normer. Men dette gælder ikke for Ulysses Owens, Jr., hvis utrolige følsomhed og opmærksomhed gør det muligt for ham at passe ind i den europæiske kontekst. Samtidig fornemmer man det klassiske drive fra en amerikansk trommeslager under overfladen - en vigtig kulturel ingrediens, som jazz ikke kan undvære. 
 
Eftersom Enrico er naturligt nysgerrig, lykkedes det efter et stykke tid og han accepterede at spille sammen og optage med Ulysses. 
 
Med New Visions demonstrerer Enrico Pieranunzi, at han i en alder af 69 er på toppen af sin karriere. Denne optagelse vidner om hans storhed som musiker, og også hvor åben han er i sin musikalske tilgang. Der bliver taget chancer. Det er en glæde at høre denne trio, da det sætter standarden for, hvordan jazz kan spilles, her og nu.