Thomas Hass Quartet - West

Thomas Hass Quartet - West

149,00 DKK

Vejl. udsalgspris 149,00 DKK

Model/Varenr.: 1014326

Sammen med Lars Jansson, Lennart Ginman og Thomas Blachman har Thomas Hass indspillet albummet ”WEST”


Albummet blev indspillet den 10 og 11 december 2018 i The Village Recording i København. Musikken består udelukkende af kompositioner af Thomas Hass hvoraf de fleste, som cover fotoet af Malibou Pier antyder, er skrevet under et tre måneder angt ophold i Los Angeles i foråret 2018.


Lars Jansson udtrykker sig virtuost og melodiøst i Thomas Hass kompositioner og skaber med sit rytmiske overskud og indfølende gehør et suverænt rum for Thomas Hass modne og intense saxofonspil som med dette udsøgte album måske rammer et af sin 30 årige karrieres foreløbige kunstneriske højdepunkter.


Mens det for Thomas Hass længe ventede samarbejde med den svenske super pianist er af helt ny dato, har de tre andre musikere arbejdet sammen ved flere lejligheder bl.a. i den prisvindende jazzgruppe “Page One”. Musikken er derfor også komponeret med et blik på det helt særlige dynamiske sammenspil som findes imellem Thomas Blachman og Lennart Ginman. Et sammenspil som skaber helt unikke forhold for Thomas Hass karakterfulde klang og medvirker til at give albummet en helt særlig sound. Musikken spænder fra poetisk minimalistiske passager til hæsblæsende og virtuose temporidt.