Halberg, Charlotte

Charlotte Halberg er født i Århus 1953. Grundlæggende musikuddannelse (klaver, violin og blokfløjte) 1959 -1966 i London og New York.
Musiksproglig student fra Det Frie Gymnasium 1973.
Uddannet på Københavns Dag- og Aftenseminarium 1979 med musik som liniefag. Har undervist intensivt fra 1979 -1989 på musikskoler og Hf-kurser.
Fra 1987 professionel musiker (tværfløjte og panfløjte), komponist og kapelmester i en lang række ensembler indenfor klassisk, folk og jazz. Udgivet CD i eget navn: "Summertime" sammen med vibrafonisten Bent Clausen og bassisten Hugo Rasmussen.
Mine egne kompositioner er inspireret af turnéer og studierejser til bl.a. Peru, Kina, Indonesien, Grønland, Ghana, Grækenland, Irland, Australien, USA og Cuba.
Udover koncerter på spillesteder, biblioteker og kirker, har jeg siden 1988 været meget optaget af at formidle musik for børn og unge. I årenes løb er det blevet til langt over 1000 skolekoncerter i Danmark, Norge og Grønland med forskellige ensembler.

P.t. spiller jeg med: 3 musikdramatiske forestillinger med guitaristen Paul Banks. Trio med vibrafonisten Bent Clausen og bassisten Thommy Anderson, "Berimbau" med bassisten Peter Danstrup, percussionisten Birger Sulsbrück og Bent Clausen. Duo med marimbaspilleren Kai Stensgaard. Projekt med den kinesiske Gu Zheng (kinesisk harpe) virtuos Yu Jun og keyboardspilleren Irene Becker.

Har de sidste 10 år været meget engageret i musikpolitik, bl.a. som medlem af Statens Musikråd 1995-1999 og medlem af Nordisk Råds Musikkomité1995-2000. Er p.t.medlem af bestyrelsen for Dansk Musikerforbund/ Kbh.afd., bestyrelsen for Dansk Jazzforbund og Københavns Amtsmusikudvalg.


{{amount}}